Kindred Lab

    Community ­medlemmer

Kindred Lab hjælper organisationer med at finde retning i den kompleksitet og de paradokser, som præger vores velfærdssamfund, og med at omsætte usikkerhed og kompleksitet til nye muligheder.

Kindred Lab er et laboratorium for nye måder at tænke, lede og skabe forandring på, båret af fælles ambitioner, nysgerrighed og viljen til at udforske og tage ansvar.

I de senere år har der været massiv fokus på innovation i vores velfærdssamfund gennem borgerinddragelse og samskabelse. Det har i høj grad styrket den offentlige sektors innovationskapacitet. Fokus har dog primært været rettet mod enkeltstående projekter og tiltag, ikke mod mere systemisk, langsigtet forandring eller styring.

Resultater og brugeroplevelser er gradvist er blevet forbedret, men ofte behandler vi symptomerne ved at innovere inden for de eksisterende strukturer, siloer og arenaer, uden for alvor at berøre det, der forårsager problemerne. De komplekse, systemiske udfordringer, vi står over for, går på tværs af sektorer og domæner, og løsningen ét sted kan let skabe nye og uforudsete problemer et andet. Det arbejder Kindred Lab gennem tætte samarbejder - ofte i den offentlig sektor - med at forandre.

Et laboratorium der udforsker nye muligheder

Kindred betyder beslægtet. At høre sammen, ikke fordi vi er ens, men fordi vi deler en retning, en nysgerrighed og en vilje til at udfordre det velkendte.
Lab står for laboratorium. Et sted, hvor vi sammen undersøger, eksperimenterer og lærer undervejs. Et laboratorium for nysgerrighed, spørgsmål og udforskning, et sted, hvor ideer kan formes, afprøves og udvikles sammen med andre.

Forpligtende samarbejder

Kindred Lab skaber transformation og omstilling ved at bringe mennesker og organisationer sammen om fælles retning i de komplekse udfordringer hvor samfund står overfor: den stigende mangel på sundhedsprofessionelle, mental trivsel for unge, det demografiske pres og teknologiens muligheder på sundhedsområdet. Gennem eksperimenter og praksisnær innovation hjælper vi med at afprøve nye løsninger og omsætte erfaringer til handling.

Kindred Lab bygger kapacitet og forankrer læring, så organisationer kan træffe bedre beslutninger – ikke kun for i dag, men også for fremtiden.

Kindred Lab arbejder både med de mennesker der skal skabe forandringen og med de organisationer der skal omstilles og på at skabe plads til nye roller, positioner og dermed muligheder. Samlet set gør det organisationer, økosystemer og mennesker i stand til at arbejde med nye fortællinger, forskyde magten, udvikle og opdage nye muligheder og låse op for at nye ressourcer kan sættes i spil - alt sammen for at skabe bedre liv for mennesker i vores samfund.

Sara Gry Striegler. Copyright: David Valentin Schweiger

Stifter af Kindred Lab Sara Gry Striegler har i løbet af de sidste 15 år arbejdet med at adressere komplekse samfundsudfordringer og drive forandring og innovation inden for de store dagsordener inden for sundhed, velfærd, unges mentale sundhed og aldring. Dertil er hun en ledende og anerkendt thought leader indenfor fremtidsdesign og har gennem mange år eksperimenteret med nye ledelsesprincipper og organisationsmodeller.

Hun er forfatter til en række kapitler i bøger om offentlig innovation og fremtidsforskning og er aktuel med bogen Navigating Societal Change through Design skrevet sammen med Julie Hjort på forlaget Policy Press (sept 2025) Bogen tilbyder nye perspektiver, cases og værktøjer til at tackle samfundets komplekse problemstillinger indenfor blandt andet velfærd, trivsel, klima og grøn omstilling.

Kontakt

Kontaktperson

Sara Gry Striegler, Hun/Hende

Stifter