IN SITU

    Community ­medlemmer
Jane Løvschall Dolmer, kunstfaglig rådgiver og direktør

Stedsspecifik kunst siden 2006

IN SITU har siden 2006 arbejdet med at realisere markante kunstprojekter i arkitektur og byrum ud fra en vision om, at når kunsten skabes specifikt til det konkrete sted og går i dialog med dets historie, arkitektur og brugere, rummer den et potentiale, der rækker langt ud over evnen til at stimulere den æstetiske sans. Kunst kan forankre identitet, historie og katalysere sociale processer. Den kan skabe nye fortællinger og mødesteder – på tværs af generationer og kulturer.

”Vores projekter er målrettet områder og steder med stor betydning for mennesker, og i fremtiden vil vi primært arbejde med bevaring og transformation af bygninger og steder— et felt, hvor kunsten har en særlig evne til at formidle og forhandle stedets ånd.”
'Tavse Parter', Retten i Aarhus. Kunstnerduoen Benandsebastian‍. Foto: David Stjernholm

Kunst i dialog med hverdagsliv og arkitektur

IN SITU skaber kunstprojekter, der går i dialog med mennesker, rum, arkitektur og det nære liv i hverdagen. Organisationen arbejder med at realisere kunstprojekter i offentlige rum ud fra en vision om, at kunsten kan skabe identitet, forandring, mødesteder og fællesskaber i vores samfund og fælles bygninger og rum.

IN SITU arbejder både med integreret kunst i bygninger, byrum og anlæg, men også med midlertidige projekter – og med at skabe kunststrategiske afsæt for kunsten i kommuner, byrum og institutioner.

'A.L.T‍',Varmestue og herberg, Bethaniagade i Herning. Kunstner: FOS‍. Foto: Herning Kommune

Nytænkning og kvalitet i kunstprojekter

IN SITU arbejder for at udfordre og nytænke de gængse formater indenfor stedsspecifik kunst og at højne kvaliteten af de kunstprojekter, der bliver realiseret i bygninger og byrum – blandt andet via et fokus på professionalisering af de processer, der går forud for et kunstprojekt. Organisationen stræber efter at inspirere bygherrer og andre initiativtagere til, at kunstprojekter igangsættes så tidligt som muligt i processen, da det øger mulighedsrummet for kunsten.

'HYDRA' parkeringshus i Kanalbyen, Fredericia. Kunstner: Kirstine Roepstorff. Foto: Charlie Gaugler

Bred faglighed og specialisering på tværs af sektorer

IN SITU fungerer som kunstfaglig rådgiver for primært for offentlige men også for private aktører – herunder kommuner, regioner, staten, NGO’er og virksomheder – og arbejder på tværs af sektorer som sundhed, uddannelse, retsvæsen, ministerier, politi og civilsamfund. Organisationen arbejder både med nybyggeri og med transformation, genopbygning og renovering af bygningskulturarv.

IN SITU rådgiver blandt andet statslige bygherrer i forbindelse med udmøntning af kunstcirkulæret og fungerer som konsulent for Statens Kunstfond ved integrering af kunst i statsligt byggeri. De indgår løbende i samarbejder – både med faste partnere og med andre rådgivere.

'Radio Sfæren', parken Søndervold. Kunstner: Amalie Smith. Foto: David Stjernholm

Organisationen udarbejder strategisk forarbejde for kunstprojekter for en bred vifte af institutioner og steder – herunder byer, kommuner, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og virksomheder som fx Lemvig Kommune, Syddjurs Kommune, Regionshospitalet Gødstrup, Aalborg Universitet, Gefion Gymnasium samt virksomheder som KPMG, EY, SimCorp og Danfoss. IN SITU har også udarbejdet udviklingsplaner for kunstinstitutioner som Augustiana Kunsthal og Kunstpark samt for byrum og byudviklingsområder som Kanalbyen i Fredericia.

'FUNDAMENT' og 'OBJEKT', Politiskolen i Vejle. Kunstner: A Kassen. Foto: Anders Sune Berg.

IN SITU har desuden stor erfaring med kunst i sundhedssektoren og har udarbejdet kunststrategier og arbejdet med implementeringen af dem for en række af landets nye hospitaler: Psykiatrien på AUH i Skejby, Sygehus Sønderjylland, Regionshospitalet Gødstrup, Sjællands Universitetshospital Køge, Bodil Eskesen Centret og Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet.

'Jeg har været indlagt på den lyserøde', Psykiatrien på Aarhus Universiteteshospital Skejby. Kunstner: Tal R. Foto: Gert Skærlund

Kontakt

Kontaktperson

Jane Løvschall Dolmer

Kunstfaglig rådgiver, direktør

jane@insitu.dk